Stigende elforbrug i de første 8 måneder af 2024, giver anledning til et kig på energistrategierne rundt i landets virksomheder.
Lavere elpriser sammenlignet med elpriser 2022 spiller sikkert ind, og samtidig er der fortsat gang i hjulene trods en gevaldig inflation de senere år.
Graf over det stigende elforbrug
Har I styr på energiaftalerne?
- Få en elhandler på holdet
- Få overblik over jeres elforbrug
- Skab grøn omstilling uden greenwashing
Erhvervslivet trækker stigende elforbrug
Som det var tilfældet i sidste skriv om elforbruget herhjemme, er det erhverv og privat elforbrug, der fortsat trækker stigningen i elforbruget.
Det offentlige ligger rimelig fladt.
Elforbruget herhjemme er steget 6,7% i årets første 8 måneder, mens den største stigning ses i det private mellem 2023 og 24, hvor elforbruget er steget med 11,8%.
Dette betyder muligvis mindre bevågenhed fra husholdningerne, da elprisen time for time ikke fylder så meget i budgettet som under priskrisen i 2022.
Graf over elforbrug fordelt på brancher
Stigning i nettab del af forklaringen
En ofte overset del af forklaringen på stigende elforbrug kan findes i det såkaldte nettab. Altså hvor meget strøm, der tabes fra produktion af strømmen til forbrugspunktet.
Produceres strømmen fx ved en havvindmøllepark eller et solcelleanlæg i det vestjydske, er der ofte langt til forbrugspunkterne. Og dette giver et effekttab, der fysisk sker, når strømmen bevæger sig gennem elkablerne.
Dette nettab er ikke længere ubetydeligt, og har været voldsomt stigende med udbygningen af VE (især store solcelleparker de seneste år).
Jeg tror på stigende udsving i elprisen time for time.
Om priserne i gennemsnit skal op eller ned er svært at spå om.
Jeg tror dog gennemsnittet kan komme op igen – for solcelleparker og vindmølleejere har lært at slukke produktionen, når elprisen bliver meget negativ – hvor vi omvendt godt kan få timer med meget høje elpriser.
Dette er endnu et problem, I som virksomhed bør tænke ind i energistrategien, da politikere i landet ikke ønsker meget andet end vedvarende energianlæg såsom vindmøller og solceller – og dermed lægges der op til fortsat stigende nettab (gridloss).