Systemydelser billede

Systemydelser: elnettets Formel 1

Systemydelser: I en verden, der konstant forandres, står vi over for en unik udfordring med at holde trit med stigende elektrificering, datacenter-forbrug og forhåbninger om masser Power to X.

Belastningen af elnet stiger konstant, brownouts lurede under energikrisen i 2022 og omkostninger til vedvarende energiproduktion er tiltagende.

Et redskab til at hjælpe elnettet er Regulérkraft eller andre Systemydelser, der er metoder til at styre elforbruget under fx spidsbelastninger eller tidspunkter med for meget strøm i elnettet.

Det er samtidig en mulighed for elforbrugere til at blive betalt for at være elnettets Formel 1-bil.

Illustration af Systemydelser
Illustration af Systemydelser – Kilde: Energinet

Bliv betalt for Systemydelser: brug mere eller mindre strøm

Spekulanter, Elbaroner, Gashandlere og Energikonger tjente milliarder i 2022.

Denne lagkage kan I få del i – tjen penge ved at stille jeres elforbrug til rådighed for vores fælles Energinet, der balancerer det danske elmarked.

I bestemmer selv, hvilke maskiner der er til rådighed og i hvilke perioder.

Investeringen heri kan tjenes hjem hurtigere end en ny årsrapport lander hos jeres CFO.

Kontakt mig til en snak om Systemydelser

Elkagen - Betaling ved Systemydelser
Få del i elkagen og bliv leverandør af systemydelser

Hvad er systemydelser?

Systemydelser er tjenester, der leveres til elnettet eller til Energinet, som opererer elnettet i Danmark. Systemydelser tilbydes for at sikre stabilitet og effektivitet i elmarkedet og kan omfatte frekvensregulering, reaktiv effekt og reservekapacitet.

Systemydelser og forbrugsfleksibilitet for danske virkomheder gør det muligt aktivt at tage del i det danske elmarked og opnå samlede besparelser på udgiften til energi – samtidig med elnettet lettere balanceres og vi potentielt kan undgå at skulle udbygge elnettet mere end højest nødvendigt.

For med energipriskrisen i 2022, inflation gennem år og en presset europæisk industri, handler det ikke længere kun om energiforbrug – men mere om at integrere jeres virksomhed bedst muligt i elmarkedet. Så I får del i de milliarder, der i 2022 strømmede væk fra elmarkedet.

Omkostninger til Systemydelser
Der er stigende omkostninger til Systemydelser – jeg arbejder på at skaffe en opdateret version, men Energinet har ikke publiceret samme graf i 2023-rapporten. Så denne er fra deres 2022-rapportering. Kilde: Energinet

Hvad er forbrugsfleksibilitet?

Forbrugsfleksibilitet er tjenester, hvor en forbrugende virksomhed tilbyder systemet at justere i elforbruget som reaktion på markedsforhold såsom netbelastningen, produktionsudsving eller uforventede forbrugsændringer andetsteds – dette kan fx være i form af peak shaving.

Hvad er et VPP – Virtual Power Plant?

Når I deltager som forbrugende virksomhed i markederne for Systemydelser, kommer I til at indgå i et virtuelt kraftværk, som tilbyder noget bedre end alternativerne. Ét alternativ, som vi ikke skal retur til, er nemlig kulkraft og anden fossil elproduktion.

LÆS OGSÅ  Time for time: En Guide til elpriser i 2024

Her kommer disse løsninger ind og erstatter det fossile med en mere bæredygtig løsning – der ikke kun er godt for jeres pengepung, men samtidig hjælper elnettet og andre elforbrugere i Danmark og Europa.

FN's Verdensmål - 7, 12 og 17

Typer og beskrivelser af systemydelser i Energinets Balanceunivers

Reserve TypeRespons TidEnergi MængdeBeskrivelse
FFRHurtig (maks. 1,3 sekunder)LavFast Frequency Reserve (FFR) afbøder store frekvensdyk ved lynhurtigt at regulere anlæg.
Dets primære formål er at reducere store, momentane frekvensændringer.
Hvad er FFR: fungerer ved, at forbrugs- eller produktionsenheder overvåger frekvensen og reagerer, når frekvensen falder til 49,7 Hz eller derunder.
FFR er et asymmetrisk produkt.Behovet for FFR opstår typisk i sommermånederne med lav inerti-perioder, hvor der er få termiske anlæg i drift. Turbinerne fra disse termiske anlæg tilfører ved drift elsystemet inerti vha. rotationsenergi, hvilket sikrer at elsystemet er modstandsdygtigt overfor frekvensudsving.
Men i perioder med meget vedvarende energi er elnettet dermed mere sårbart overfor pludselige ændringer. Noget vi ser som følge af meget vind- og solenergi i elnettet.
FCRHurtigLavFrequency Containment Reserve (FCR) stabiliserer frekvensen i elnettet i tilfælde af forskel mellem forbrug og produktion.
Hvad er FCR: et symmetrisk produkt, hvilket betyder, at det både kan op- og nedregulere forbrug/produktion.
Dette produkt kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der reagerer på signal modtaget fra Energinet.
FCR-DHurtigLavFrequency Containment Reserve – Disturbance (FCR-D) er designet til at stabilisere frekvensen i elnettet i tilfælde af frekvensudsving.
Hvad er FCR-D: et asynkront produkt, hvor opregulering og nedregulering indkøbes separat.
FCR-D kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der reagerer på et signal modtaget fra Energinet.
aFRRMellem hurtigModeratAutomatic Frequency Restoration Reserve (aFRR) tjener til at afhjælpe større ubalancer og til at genoprette frekvensen tilbage til 50 Hz, efter at primær reserven, FCR, har stabiliseret frekvensen.
Hvad er aFRR: også et symmetrisk produkt, hvilket betyder at man både skal kunne op- og nedregulere sit forbrug/produktion efter signal fra Energinet.
FCR-N2,5 minutterIkke angivetFrequency Containment Reserve – Normal operation (FCR-N) er designet til at stabilisere frekvensen i elnettet i tilfælde af frekvensudsving.
Hvad er FCR-N: et symmetrisk produkt, hvilket betyder, at det både kan op- og nedregulere forbrug/produktion.
Dette produkt kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der reagerer på et signal modtaget fra Energinet.
mFRRIndenfor 15 minutterHøjManual Frequency Restoration Reserve (mFRR) afhjælper store ubalancer og sikrer opretholdelse af balancen i elsystemet over længere perioder med uforudsete udsving i produktion eller forbrug.
Hvad er mFRR: et asynkront produkt, og kan leveres af både produktions- og forbrugsenheder, der modtager signal fra Energinets Kontrolcenter.
Kilde: Energinet

Fordele ved forbrugsfleksibilitet for forbrugere

Der er flere klare fordele ved at kunne ændre elforbruget. Først og fremmest kan omkostningsbesparelser være betydelige.

LÆS OGSÅ  Sammenhæng mellem el- og gaspriser i Danmark 2021-24

Ved at reducere forbruget i de dyre peak hours kan virksomheder drage fordel af rabatter, hvilket hjælper med at holde omkostningerne i skak. Yderligere kan forbrugerne drage fordel af lavere priser i perioder med lavere efterspørgsel, hvilket kan resultere i betydelige besparelser.

For i Danmark, er strøm-produktionsformerne og især den grønne strøm i form af solenergi og vindenergi faktisk medvirkende til at kræve en form for forbrugerfleksibilitet, da solen ikke skinner om natten og vindmøllerne ikke snurrer, når vinden lægger sig.

Derfor er Systemydelser og andre forbrugerstyrede teknikker en fordel for jer i fremtiden, da I som forbruger dermed netop tilbyder noget i retur til elmarkedet for til gengæld at få Rådighedsbetaling og kompensation, når I aktivt hjælper elnettet.

At blive leverandør til elnettet af disse ydelser, kan ske uden indblanding i selve jeres elaftaler. Så hvor I køber strøm til virksomheden har altså ikke en begrænsende virkning på jeres muligheder.

FordeleBeskrivelse
OmkostningsbesparelserVed at skifte forbruget væk fra de dyre peak hours kan virksomheder drage fordel af rabatter.
RådighedsbetalingDeltager I i Systemydelser, bliver I leverandør til Energinet. Dette får i en Rådighedsbetaling for – udover kompensation de timer I aktiveres..
Reducerede energiomkostningerVed at flytte forbruget til perioder med lavere efterspørgsel, kan forbrugerne drage fordel af lavere energipriser.
Forbedret energieffektivitetVed at optimere energiforbruget kan virksomheder forbedre deres generelle energieffektivitet.
BæredygtighedPeak shaving reducerer behovet for at bygge flere kraftværker, hvilket fører til mindre miljøbelastning.

Overvejelser omkring at deltage som virksomhed

Potentielt set, bør alle virksomheder kunne deltage som systemydelses-leverandører, og gennem vores samarbejde sikres I, at I er fuldt ud med på det tekniske bag, samt at I får pengene for at stå til rådighed.

Store industrivirksomheder, kontorbygninger, detailhandler og landbrug kan være eksempler på brancher, der kan yde systemydelser. For at deltage effektivt skal I have en vis grad af forbrugerfleksibilitet – fx mulighed for at skifte energiforbrug til perioder med lav efterspørgsel eller høj elproduktion fra fx vindmøller og solceller, så elmarkedet undgår solcelleforstoppelse.

Udfordringer ved at tilbyde systemydelser

Selvom mange virksomheder teknisk set kan tilbyde systemydelser, er der en række udfordringer, der skal overvejes.

LÆS OGSÅ  PPA-guide: Hvordan performer aftalen i 2024?

Tekniske udfordringer

Avancerede energistyringssystemer og dataanalyseværktøjer kan være nødvendige for at koordinere og optimere forbruget effektivt. Vurder, hvornår og hvor I bruger mest strøm, og om dette potentielt kan flyttes til andre tidspunkter med anden belastning i elnettet.

Energistyringssystemer og dataanalyseværktøjer kan være bekostelige, men er nødvendige for at optimere jeres forbrug maksimalt samt gøre jer i stand til at interagere med elmarkedet – den balanceansvarlige kan klare det – men måske er der mere økonomi i selv at stå for det.

Økonomiske udfordringer

Investeringer i nødvendig teknologi og udstyr kan være betydelige. Der skal også tages højde for omkostningerne ved eventuelle driftsforstyrrelser, der kan opstå ved ændringer i forbruget.

At navigere i elmarkedet har altid været komplekst, hvorfor en uvildig rådgiver kan hjælpe med at evaluere jeres muligheder og være med i strategiudarbejdelsen i forbindelse med eventuelt at indgå med systemydelser.

Dette sikrer jer også, at I ikke forblændes af mulige indtjeninger, men får indsigt i så meget up front som muligt, så I ikke ender i en træls situation over en længere periode.

Organisatoriske udfordringer

Skiftende forbrugsmønstre kan kræve ændringer i arbejdsgange og processer, hvilket kan medføre modstand internt i virksomheden. Det er vigtigt medarbejderne fx ikke sendes på nattearbejde i perioder, hvis det alligevel ikke rigtig batter i forhold til potentielle ekstra sygedage eller øget mistrivsel.

Derfor er det vigtigt at begynde implementeringen i mindre skala og optimere strategien løbende på baggrund af resultater og medarbejdernes tilbagemeldelser via. medarbejderinddragelse.

Hvis medarbejderne ejer eller får del i forandringerne, kan den interne modstand måske tilmed vendes til sund konkurrence og ansvarsfølelse og stolthed hos de enkelte.

Regulatoriske udfordringer

Regler og krav om deltagelse i elmarkedet kan være komplekse og ændre sig over tid.

UlemperUddybning
Operationelle begrænsningerKræver nøje planlægning og kan være en udfordring for nogle virksomheder.
Teknologiske investeringerImplementering kan kræve indledende investeringer.
Ændringer i komfort og bekvemmelighedÆndringer i arbejdstider, produktionsplaner eller klimakontrolsystemer kan påvirke medarbejdernes komfort.
AftalebegrænsningerNogle Systemydelser kræver forpligtelse til at kunne ændre elforbruget i en periode, hvilket kan begrænse fleksibiliteten.

Hvorfor er systemydelser Nødvendig?

Fordi det bidrager til en mere pålidelig og effektiv drift af elnettet. I tider med høj efterspørgsel eller svingtende produktion fra solceller og vindmøller, er elnettene gennem hele Danmark under større pres, hvilket kan føre til strømsvigt, overophedning af maskiner og udstyr eller andre problemer.

Ved at mindske belastningen i disse “spidsbelastnings-perioder”, sikrer Systemydelser mere stabil strømforsyning. Dette kan gøres ved at ændre efterspørgslen på energi i de pressede situationer, mens det omvendt også kan gøres ved at udnytte energilagring i de perioder med al for meget vind eller sol eller simpelthen ved blot at udskyde noget forbrug.

For økonomiske faktorer spiller også en rolle. Elpriserne er højere under spidsbelastningsperioder, hvor nedsættelse af elforbruget så kan hjælpe spare penge ved at flytte forbruget til perioder med lavere efterspørgsel, hvor priserne er lavere eller sågar negative.

Endelig er der bæredygtighedsaspekter. De forkellige systemydelser kan bidrage til at reducere CO2-emissionerne ved at mindske behovet for at generere mere strøm i perioder, hvor sol- og vindenergien ikke er tilstrækkelig – fx fra kul- eller gasfyrede værker.

Derudover kan det også reducere behovet for yderligere infrastruktur, som kraftværker og elkabler, der har miljømæssige omkostninger.

Her serveres cookies. Vil du undgå kalorierne, lukker du blot for siden.  Læs mere om GDPR mm.