Lave elpriser er kun historik

Husker du de lave elpriser inden 2021?

Mange sukker efter de lave elpriser vi så før 2021 – og før krigen i Ukraine, der fik energipriser generelt til at eksplodere i 2022.

Jeg bliver som energimægler ofte spurgt, hvornår der kommer “normale elpriser igen” – og til det må jeg skuffe dem.

For jeg tror vi har normale elpriser.

Jeg tror vi lige nu oplever vores new-normal lave elpriser.

Hvorfor højere elpriser efter 2021?

Til historien om de lave elpriser før 2021 hører nemlig historien om en ukritisk udbygning af udlandsforbindelser i elnettet fra både Danmark og Norges side.

Væbnet med lovning om øget forsyningssikkerhed, blev elkablet fra Norge til England (North Sea Link) nemlig idriftsat i efteråret 2021. Fra området NO2 i elmarkedet og til det engelske elmarked.

Et kabel, der har bevirket at det sydlige Norge har en større grad af sammenhæng med engelske elpriser.

Herefter fik Danmark åbnet kabel til England, Viking Link, i slutningen af 2023, og dermed er der åbnet for et såkaldt “Nordsø Super Elnet”.

Lave elpriser fra før 2021 kun historik

Efter udbygningen af især disse to kabler, er det svært at se, at vi lave elpriser vender retur, som vi var vant til før 2021.

Graf med lave elpriser før 2021
Lave elpriser ses før kablet mellem England og Norge. Det danske elkabel afholder dog de helt lave priser fra fx solceller i at slå igennem efter energikrisen igennem 2022. Kilde: Eget arbejde samt data fra Nord Pool og Nasdaq.

Simpelthen fordi vi som land nu er mere og mere forbundne med det store udland.

Vi har massive kabler til Tyskland, Holland og altså også England – der alle er tidligere områder med højere elpriser, end vi var vant til.

På den modsatte ende af vægten havde vi kabler til Norge og Sverige, hvor billig vandkraft og atomkraft flød vores vej. Tilbage dengang var flaskehalsen fra de lave elpriser altså på grænsen mellem Danmark og udlandet – men de lave elpriser er nu rykker længere nordpå.

Fordi der er mere kapacitet til at sprede den billige vandkraft ud til højere prisområder.

Aldrig lave elpriser time for time igen?

Ingen kan vist med sikkerhed i stemmen spå 100% om, hvad der har indflydelse på prisen på el, prisen på naturgas eller anden energi ud i fremtiden.

LÆS OGSÅ  GoO-pris falder i 2024

Der er krig i Europa igen, og der er snart præsidentvalg i USA, hvor Trump er mere utilregnelig end en 4-årig, der har tabt sin slikkepind ned bag en lav sofa.

Derudover er vores kære klode i en sølle tilstand efterhånden, hvor vi selv i Danmark nu lever med konsekvenser af klimaforandringerne med hjem under vand og vildere uvejr.

Vi har også (heldigvis) lukket ned for meget kulkraftfyret elproduktion, men til det hører at en større andel vedvarende energi fra solceller og vindmøller kommer med den omkostning, at det er sværre at skaffe stabil produktion.

Alt sammen noget der bevirker, at svingene i elpriser er kommet for at blive.

Opskrift på en energistrategi

Opskriften mod at sikre sig lave elpriser, kan derfor byde på deltagelse i systemydelser, for de virksomheder, der er af en størrelse, hvor man har mulighed.

Det område er dog også under heftig og konstant forandring, hvor også flere og flere batteri-selskaber byder ind på de svingende elpriser.

Men derudover bør man ikke glemme, at faste elpriser stadig kan noget.

For nok virker priserne høje nu – men med ovenstående i mente, er der altså ikke noget der taler for, at vi kommer i en situation med så lave elpriser, som vi havde før 2021 igen.

Om noget burde det måske være endnu dyrere at forbruge energi, da det – uanset hvor grøn strømmen er – belaster klimaet.

Har I styr på energiaftalerne?

  • Få en elhandler på holdet
  • Få overblik over jeres elforbrug
  • Skab grøn omstilling uden greenwashing
Spar på energien

Konklusion: New normal elpriser

Jeg tror de elpriser vi ser nu, er vores new normal elpriser.

Elpriser time for time der svinger mere voldsomt.

Elpriser, der har en højere middelpris, når de er lave.

Og elpriser, der bliver mere og mere påvirket af hele Europa.

Men dertil skal lægges, at det er svært at spå om udviklingen herfra.

LÆS OGSÅ  CO2 Puljen er i luften med nye tilskud

For vi kan ende med 0-priser hver sommer pga. den megen opstillede solcelle-produktion, mens vi omvendt risikerer meget høje timepriser på strømmen en mørk vinterdag, hvor vinden er udeblivende.

Læg dertil, at der er snak om flere pris-zoner på strøm i Tyskland og andre steder samt al den energi der skal bruges i fremtiden ifølge prognoserne.

Datacentre, AI og anden teknologi er elforbrugende monstre, der suger løs og ikke ser ud til at kunne stoppes – fordi vi mennesker er for magelige.

Tænk om vi skulle undvære at gå på Facebook for at se, hvad naboen fik til aftensmad.

Få råd til energi med rådgivning fra ENERGIMÆGLER ApS / MPS-SOLUTIONS

Her bruges cookies.  Læs mere