Elpris Prognose 2025-27

Velkommen til siden med opdaterede elpris prognoser. Her kan du finde de nyeste oplysninger om forventede bevægelser i elpriserne for kommende år.

Som energimægler giver jeg rådgivning om den fremtidige prisudvikling inden for el, gas og andre energiformer, så du kan træffe informerede beslutninger om din virksomheds energiforbrug og indkøb heraf.

Forventet pris 2025-27

Opdateret 19. juli 2024.

Nedbrud i IT systemer verden over på Microsoft computere, sendte også rystelser gennem energiselskaberne, der alle er dybt begravede i systemer og dermed havde svært ved at skubbe strøm rundt om som sædvanlig.

Dog ikke noget af betydning – men et kæmpe globalt IT nedbrud er måske en forvarsel på, hvad der sker ved den ekstreme centralisering IT-mæssigt, der er sket gennem årtier.

På prisfronten er elmarkedet i sommer-mode, og der er dans op og ned. Dog tegner det til at Systemprisen er på vej til at blive presset op af den tørre periode vi er i – hvormed hydrobalancen i Norden bliver forringet.

Timepriser på el gennem sommeren har budt på negative priser, men ikke noget vildt – og samtidig ses stadig høje elpriser omkring aftensmadstid og frokost. Så ikke det store at berette på den front.

Prognose elpriser 2025-27 - opdateret 19. juli 2024
Elmarkedet har været op og ned igennem 2024, men bunden fra februar holder stadig. Kilde: Nasdaq

Bemærk: Elpriserne kan variere afhængigt af forskellige faktorer såsom vejrforhold, politiske beslutninger og globale trends. Derfor anbefaler jeg at holde løbende øje med markedets udvikling og følge siden her.


Plastix er kunde hos MPS-SOLUTIONS og får løbende elpris prognoser
Plastix A/S genanvender brugte fiskenet og fremstiller ny plastik til kunder som bl.a. BMW. Virksomheden benytter mig som energimægler og får løbende elpris prognoser.

Elpris prognose opdateres løbende

Elpris prognoserne ændres løbende for at sikre, at du altid har adgang til de nyeste data og analyser.

Normalt opdaterer jeg siden en gang om måneden, men i tilfælde af store markedsbevægelser kan der ske hyppigere opdateringer. Jeg overvåger markedet nøje og reagerer hurtigt på ændringer, så du kan være på forkant med de seneste trends.

Professionel Rådgivning

Du får her markedsanalyser og dybere forståelse af energimarkedets dynamikker. Jeg hjælper virksomheder med at forstå og forudsige elpriserne, så de kan optimere deres energiforbrug og budgettere mere præcist.

Ved at følge mine prognoser kan du få indsigt i, hvornår det er mest fordelagtigt at købe eller sælge energi. Se også udviklingen i gaspriserne her.

Det er dog ikke kortsigtet optimering, der er i højsædet her – men mere en stabil udvikling i jeres energiomkostninger, med stor fokus på at eliminere store uforudsete ekstraomkostninger og utilsigtede overraskelser som vi så igennem 2022, hvor krigen i Ukraine blev startskuddet på et år med galopperende energipriser gennem hele Europa.

Hold Dig Opdateret

For at få mest muligt ud af min elprisprognose anbefaler jeg, at du regelmæssigt besøger siden. På den måde kan du sikre, at du altid er opdateret med de nyeste informationer og er forberedt på ændringer i markedet – som fx min artikel omkring negative elpriser.

Jeg er dedikeret til at levere pålidelige prognoser, så du kan navigere energimarkedet med selvtillid. Jeg håber selvfølgelig du har lyst til et endnu tættere samarbejde, så vi i samspil kan sikre jeres virksomheds konkurrenceevne.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Kontakt mig – så kan du få elpris prognoser og mit bud på dit indkøb af energi og “grøn investering” via fx Power Purchase Agreements.