Elmægler Mogens P Sørensen

Elmægler med Integritet og Ekspertise gennem 20 år

Som selvstændig elmægler / energimægler er min mission: at sikre danske virksomheder får skarpe elpriser, fair gaskontrakter og solid rådgivning om fordele og ulemper ved køb af strøm fra vedvarende energikilder.

Med ekspertise gennem 20 års arbejde inden for elhandel, indkøb, risikostyring og trading, ved jeg, hvad der kræves for at navigere i de omskiftelige energimarkeder.

Jeg har en stærk holdning til, hvordan energimarkedet bør fungere – det handler om at sikre, at fordelene ender hos forbrugerne og selve energisystemet.

Mit arbejde som elmægler går ud på at give virksomheder den bedst mulige konkurrenceevne, ved at rådgive om elpriser, power purchase agreements (PPA’er) og give indblik i elpriserne time-for-time, så de kan få det fulde udbytte af deres energiforbrug.

Det handler ikke kun om at finde den billigst mulige elpris, men også om at skabe en langsigtet energistrategi, som tager hensyn til virksomhedens risici og behov.

Elmægler Mogens Pilgaard Sørensen
Elmægler med integritet og erfaring

Elpriser time-for-Time og Systemydelser – Få Styr på Detaljerne

En af de vigtigste faktorer på elmarkedet er time-for-time elpriser, som kan variere markant afhængigt af udbud, efterspørgsel og vejrforhold.

Min erfaring som elhandler giver mig en dyb indsigt i, hvordan disse priser fastsættes, og hvordan virksomheder bedst kan udnytte disse udsving.

Ved at bruge mig som elmægler, hjælpe jeg dig som kunde med at optimere jeres forbrugsmønstre og finde tidsvinduer, hvor strømmen er billigst, hvilket kan betyde store besparelser i det lange løb.

Systemydelser – som balancerer elnettet og sikrer stabil forsyning – er en anden vigtig komponent. Elnettet presses nemlig af en stadig mere og mere svingende produktion fra sol- og vindenergi. Måske er det “grønt”; men det kommer også med stigende omkostninger, der afføder en øget eltarif til os danskere.

Jeg arbejder på at identificere muligheder, hvor mine kunder kan drage fordel af fleksibilitet i deres forbrug, eller hvor deltagelse i balanceringsmarkeder kan blive en ekstra indtægtskilde.

Rådgivning om Power Purchase Agreements (PPA’er) – En Grønnere Fremtid med Økonomisk Fornuft

PPA’er er en vigtig del af strategien for mange virksomheder, der ønsker at sikre deres energiforsyning fra vedvarende kilder som sol og vind.

LÆS OGSÅ  PPA eller certifikater: Guide til bæredygtigt energiindkøb

Jeg rådgiver som elmægler om, hvordan man bedst indgår disse aftaler, så de passer til virksomhedens mål og økonomiske situation. Det er her, jeg kan trække på min erfaring som elhandler, hvor jeg har lært at vurdere risikoen og mulighederne i markedet.

Med min rådgivning kan virksomheder undgå ubehagelige overraskelser og i stedet drage fordel af stabile, konkurrencedygtige priser på grøn strøm.

PPA er ikke for alle – og der er enorme konsekvenser ved denne aftaleform. Derfor er det reelt kun få virksomheder, som kan udnytte disse kontrakter optimalt – og efter min mening bør mindre virksomheder ikke kaste sig efter disse oftest meget langsigtede kontrakter.

Som elmægler vil jeg til mindre virksomheder anbefale et kig på alternativerne først.

Integritet og Erfaring – Et Tillidsbaseret Samarbejde

I en branche, hvor der tjenes mange penge, og hvor mange ser det som deres mål at maksimere profitten, ser jeg anderledes på det.

For mig som elmægler handler det om at skabe værdi for mine kunder – at sikre, at deres energiforbrug bliver håndteret med integritet og transparens og ikke blot få mine kunder til at skifte elselskab.

Det er ikke nok bare at følge markedets udsving; det handler om at forstå, hvorfor de sker, og hvad det betyder for den enkelte virksomhed.

Min baggrund som elhandler betyder, at jeg har været helt inde i maskinrummet af elmarkedet og derfor ved, hvad der styrer energimarkedet, fra de komplekse finansielle mekanismer til en dyb viden omkring analyse af elforbruget time for time.

Jeg har set, hvad der fungerer – og hvad der ikke gør. Denne indsigt bruger jeg til at give mine kunder en klar fordel, uanset om det handler om at navigere i volatile markeder eller udnytte langsigtede trends.

Din Elmægler – En Investering i Fremtiden

Når danske virksomheder samarbejder med mig, får de ikke kun en elmægler; de får en partner, der kæmper for deres konkurrenceevne.

LÆS OGSÅ  Time for time: En Guide til elpriser i 2024

Det betyder, at jeg arbejder målrettet for at reducere deres energiregninger, samtidig med at vi holder øje med, hvordan energimarkedets udvikling kan påvirke deres bundlinje.

Jeg tager udgangspunkt i virksomhedens specifikke situation og tilpasser mine løsninger, så de passer præcis til deres behov og målsætninger.

Jeg mener, at energi er en vigtig ressource, som skal være tilgængelig for alle til en rimelig pris, uden at det går på kompromis med vores fælles fremtid. Derfor er mit arbejde drevet af en passion for at gøre en forskel – både for mine kunder og for samfundet som helhed.

Jeg tror på at vi ved at beholde energiforbruget i Europa er bedre stillet end ved outsourcing til områder i verden, hvor man måske ser lidt mere løst på forbruget af kul til elproduktion.

Lad os sammen sikre, at Danmark forbliver konkurrencedygtigt, selv i en verden, hvor energipriserne konstant er i bevægelse.

Det starter med et partnerskab baseret på tillid, erfaring og en dedikation til at finde de bedste løsninger – frem for fokus på kortsigtet profit.

Her bruges cookies.  Læs mere