Brownout eller blackout? Kulden vi så i starten af 2024 gav anledning til eftertænksomhed. For hvordan prioriteres udlandskabler kontra indenlands elforbrug ved potentielle brownouts eller sågar blacckouts?
Ingen er sikrede, hverken hospitaler, virksomheder eller private. Af den simple grund, at det simpelthen ville være for vanskeligt eller måske tilmed etisk umuligt at skulle træffe en sådan beslutning.
Brownout vs blackout
Hvad er brownout?
Brownouts er tilsigtede strømafbrydelser, hvor Energinet afbryder strømmen for en gruppe elkunder i en periode op til 2 timer.
Herefter har myndighederne mulighed for at tage strømmen fra en anden gruppe og altså fortsætte sådan. Så én bestemt gruppe ikke lammes mere end alle andre.
Hvad er blackout?
Blackout er en utilsigtet strømafbrydelse. Disse sker altså uden myndighederne har planlagt eller forudset strømafbrydelsen.
Denne form for strømafbrydelse har ofte større konsekvenser end et brownout, da man ved brownout har en anelse mere hånd i hanke med tingenes gang.
Strømafbrydelse i Horsens koster millioner og mistede muligheder
Mange virksomheder er på grund af faren for brownouts allerede i gang med nødplaner ved en eventuel strømafbrydelse.
Enkelte selskaber har allerede følt konsekvenserne ved strømafbrydelser, som fx Danish Crown, der ifølge artiklen i Jyllands Posten mistede et stort millionbeløb på grund af 40 minutter strømafbrydelse i Horsens i midten af oktober 2022.
I det tilfælde var der tale om teknisk fejl, men skuer vi fremad i tiden og forestiller os afbrydelser på uforudsigelige steder i Danmark i udbudsklemme – fx i forbindelse med meget koldt uventet vejr – står man som virksomhed og gerne vil forberede sig.
Det er ikke sikkert man kan gøre det store – men at forberede sig og have nødplaner virker som rettidig omhu i en tid med alverdens usikkerheder i verden.
Årsager til strømafbrydelser – fx presset forsyning
Der kan være mange årsager til brown outs eller andre strømafbrydelser, men i vinteren i starten af 2024 oplevede vi en stærk kulde komme ret pludselig.
Heldigvis var vi bedre forberedte, end da krigen i Ukraine brød ud med bedre forberedte gaslagre, så udgangspunktet var nogenlunde.
Men strømafbrydelser kan stadig blive aktuelle, eftersom også Sverige advarer mod dem, da atomkraftværker af og til er ude til vedligeholdelse.
Trods mere kabelkapacitet mellem Norge og Sverige, var myndighederne i Sverige fx ude og bede befolkningen om at mindske energiforbruget ved blandt andet at skrue ned for temperaturerne i de svenske hjem i 2022 – ligesom vi så det herhjemme, hvor man i det offentlige fik besked på at skrue temperaturerne ned på et minimum.
Den bagvedliggende årsag til risikoen for brownouts stikker i mange retninger.
Men det kan ikke undgås, at man retter blikket på manglende baseload-produktion – altså produktionen fra kulkraftværker, atomkraftværker eller andre der producerer 24 timer i døgnet.
Vi er meget afhængige af sol og vind efter den grønne agenda er rykket helt op på den politiske dagsorden, hvilket også presser nettarifferne.
Og i den retning foretrækker jeg atomkraft fremfor en tilbagegang til kulkraft eller sågar oliefyrede værker, som faktisk var i drift under energipriskrisen i 2022.
Så hvordan er prioriteringen?
Energinet – den danske elnetansvarlige – bør løfte sløret for, hvordan vores udlandskabler prioriteres i forbindelse med risiko for strømafbrydelser.
For Danmark har udbygget kabelforbindelserne til højere prisområder over de seneste mange år, og derfor bør vi som elforbrugere kunne afkræve en prioritering af disse kontra indenlands elforbrug i tilfælde af brownouts.
Altså vil strømmen kappes først til danske virksomheder, eller vil eksporten til Tyskland fx blive nedskaleret?
Procedure ved brown-out (kilde: Energinet)
1. Energinet kontakter de lokale elnetselskaber med besked om, hvor mange procent elforbruget skal begrænses med for igen at få balance mellem elproduktion og elforbrug.
2. Netselskaberne beslutter hvilke elforbrugere, der skal kobles af elnettet i deres område. Alle netselskaber har planer for dette liggende klar. Det er alene netselskaberne der afgør, hvilke områder der mister forsyningen.
3. Forbrugerne vil stå uden strøm i maksimalt to timer. Varer strømafbrydelsen længere, bliver de koblet på nettet igen, mens det lokale netselskab afbryder andre forbrugere, således at ingen mister strømmen mere end to timer ad gangen. Dette princip kaldes rullende brown-out.
4. Det rullende brown-out vil teoretisk køre, indtil elproduktionen igen kan dække elforbruget. Danmark har aldrig været i en situation, hvor det har været en realitet.