Løb er Motivation i en hverdag, hvor skrivebordsarbejdet fylder en del.
Det er blevet en Passion gennem de sidste år.
At løbe giver luft for tanker, reducerer stress og samtidig bruger jeg det aktivt til at strukturere komplekse tanker og ideér – og så er det Sjovt og hyggeligt, da der altid er god stemning til løb.
Som Energimægler elsker jeg arbejdet med kunder, men det kræver også meget arbejde alene. Læs med:
6-timers løb i Ulstrup – Ultraløb for Alle
Mit andet mål om 50k blev dog indfriet – 50,77 og ny hurtigste tid på Marathon
Jeg stillede til start i Ulstrup til 6-timers ultraløb – Ultraløb for Alle – den 22. juni. Godt nok “kun” 20 dage efter mit første 24-timers løb, men det så fedt ud, og fingeren klikkede hurtigt på tilmeldingsknappen.
Og det er jeg glad for.
Per Jørgensen har med andre gode kræfter lavet et virkelig godt løb, der hele dagen igennem bød på super god servicering fra frivillige i en til dagen ok rute.
Det havde regnet heftigt dagen før, så ruten var desværre ændret fra at følge trækstien en del af vejen til udelukkende at være i Ulstrup by. Det tog lidt hårdt på mine knæ, da det udelukkende var asfalteret vej, men vi løb heldigvis forbi en flok køer hver runde, så lidt skøn natur var der.
Forsvundne flasker
Dertil var en “dødsbakke”, som ikke var lang, men som trak flere og flere tænder ud, jo senere på dagen vi kom.
Jeg har det med at lægge flasker med energidrik ude på ruden, når jeg løbet runde-løb, men som i Sæby forsvandt der 2 flasker i Ulstrup.
Det går jo nok, da der er tale om engangsvandflasker, men alligevel pænt nederen, da jeg virkelig havde brug for den sidste nektar på de sidste runder – og da jeg havde kalkuleret med de lå der, da jeg jo havde passeret dem en del gange.
Men – ris til egen røv – må nok gemme dem lidt bedre, men det tager jo tid, og når man jagter flest mulige km, virker det ulogisk at bruge tid på at gemme flasker de første runder.
Læringen til mig selv må være, at det er investeringen værd lige at bruge et minut mere på at gemme dem, så de er der, når kræfterne er ved at slippe op.
Første oplevelse med maveonde
Ruten var 3,5 km og mit mål var egentlig 51,5 km, da det ville passe nogenlunde med 7 minutter per kilometer.
Indtil nu, har jeg været forskånet for maveproblemer i løb – selv de 24 timer i Sæby gav ikke kvaler, trods problemer med at få særlig meget fast føde ind.
Men i Ulstrup efter 3 timer, måtte jeg på toilet. Desværre tog det 17 minutter af dagen plus det løse, hvormed målet blev sværere at nå.
Men jeg gik hårdt efter mit B-mål om 50 kilometer i stedet, hvilket blev indfriet, da jeg fik klokket 50,7 km på de 6 timer.
Nye sko = Godkendt
Som altid ligner jeg en hængt pungrotte på billederne fra eventet, men det var en skøn dag, og jeg fik testet både mine Craft CTM Ultra Trail samt Craft CTM Ultra 3M løbesko.
Sko som Stine Rex havde med, da hun satte verdensrekorden på 48-timer i Ungarn.
Jeg havde købt Ultra 3M-skoen i et nummer større end normalt, og det var en god beslutning, da jeg allerede efter et par timer skiftede til dem, og forblev i dem resten af dagen – fede fødder, som man siger.
Depotet var virkelig klasse – godt med Matador-mix, skumbananer og tilmed romkugler og chips. Dertil serverede de løbende cola, kakao og saftevand og de stod klar hver runde, jeg kom snigende rundt om hjørnet – tusind tak.
En skøn dag, hvor alle gav hinanden gejst og godt med heppende tilskuere den sidste times tid, hvor kræfterne var små.
Jeg vender tilbage næste år, hvor jeg håber ruten ved trækstien kan være løbebar.
24 Timer Ved Havet 2024
Drømmen om at løbe 24-timer i Sæby begyndte i efteråret 2023. Efter snakke med Ronni Andersen, der i 2023 nappede 191 km, var lyset i mine øjne tændt. På det tidspunkt var jeg dog knap i form til at kunne løbe 3 km uden sidestik og åndenød.
Jeg havde optimistisk taget til Nordjylland og løbet lidt med Stine Rex, da hun løb sine 72 berømte timer. Jeg kom op på 26 km, hvilket for mig var rekord-længde i et løb på det tidspunkt. At være Energimægler med kontorjob, hjalp nok ikke på formen på daværende tidspunkt, hvor også sofaen og utallige serier med kæresten trak.
Som medalje fik jeg en uge nærmest på langs med totalt ømme ben 😊
Men løbeilden var igen tændt, og snakken med Ronni lagde et mål ind for mig. Usikkert og sikkert urealistisk på dette tidspunkt – men jeg har historie for at tænke ”det kan jeg da sagtens”, før jeg egentlig får tænkt ting igennem.
Løbekilometer: juli 2023: 12 + hm-løbsberegner = 2t40m, aug: 58, sep 51, okt 70, nov 108, dec 87.
HM 31/12-23 = 1:58.
Distance-running-medlemskab
I løbet af december 2023 fulgte jeg en julekalender hos Thomas Vidø, der snakkede om KAPA og meget andet teknisk hejs. Det lød fornuftigt, og jeg fik mig meldt ind med opstart januar ’24.
Jeg har dog aldrig været den mest strukturerede omkring min løbetræning, så pludselig at skulle lægge intervaller og virkelig langsom løb ind i turene, var ikke blot svært – det føltes ærlig talt som spild af tid for en, der var vant til at smadre igennem hver eneste løbetur. Men jeg blev klogere.
Januar og februar fik jeg sat flere km på kontoen, selvom jeg måtte melde afbud til DM i issvømning slut januar pga. pludselig vild og tovli svimmelhed dagen før konkurrencen. Sateme træls, da vi var to opstillede – så en DM-medalje havde været i hus ved deltagelse 🙄
Slut februar får jeg så en halv skade, hvor mit venstre baglår virkelig er ømt. Jeg forsøger at give det lidt ro, hvilket betyder færre km i marts og selvfølgelig begynder tvivlens grimme ansigt at melde sig – for med få måneder til de 24 Timer Ved Havet, kan jeg da ikke nå det! Eller kan jeg?
Sateme ja. Jeg lægger mig aldrig ned, så april er jeg nogenlunde retur i antal km igen. 7. april får jeg løbet min ”Generalprøve” – 3 timers løb, hvor jeg får klokket 27,17 km – en ny distance-rekord, men varmen var ved at få mig til at dejse, da jeg ikke var forberedt på det og derfor ikke havde nok væske med (havde taget 100 ml med!).
Løbekilometer: januar 2024: 106, aug: 58, feb 127, mar 80, apr 146, maj 132.
HM 28/3-24 = 1:54
Endelige løbsforberedelser
Starten af maj bliver fyldt med 3 halvmaratons, hvor Lillebælt var iblandt. Første kæmpeløb jeg deltager i – og må sige, at der var for mange mennesker til PR – man stod som sild i en tønde, og de første 7-10 km var det umuligt at løbe eget pace, man måtte bare følge flowet.
Maj måned bruges herefter til at drosle ned, men da jeg ugen før 24-timer får et afbudsnummer til 10 km i Silkeborg og jeg ved løbe-træner og andre DR-løbere er at finde, samt at det jo er lige i baghaven, tager jeg afsted.
Jeg har det virkelig godt og jeg går efter en PR – der også kommer (hvis vi regner efter børn), og de 10k rendes hjem i 50:39. Meget tilfreds MPS og perfekt opvarmning til årets helt store mål. Måske dumt at presse kroppen så tæt på, men dagen var der, og jeg er glad for at være taget afsted.
Til det løb opdagede jeg også PacePro, hvilket jeg kan anbefale.
5 km 28. maj og 3 km 29. maj. Så er det første af geden barberet og fingrene er krydset med øjnene stift rettet på 1. juni og 24-timer ved havet i Sæby 💪
Løbekilometer: maj 2024: 132
HM 4/5-24 = 1:56, HM 11/5-24 = 1:59, HM 14/5-24 = 2:05
T-1
Dagen før dagen. Klokken er 10 og det summer i kroppen, selvom jeg forsøger at slappe mest muligt af, mens ungerne er i skole og Sussi stadig på arbejde.
Mærker venstre baglår – det må briste eller bære. Måske er det bare psyken, men egentlig føler jeg mig mentalt nogenlunde klar. Jeg er glad for alle de løb, jeg har været med til igennem det sidste halve år – det at have startnummer på giver bare en anden følelse end en løbetur rundt om Sorring. Det giver erfaring og sommerfuglene er lidt nemmere at kontrollere efterhånden.
Pakker det sidste. Og tjekker det jeg har pakket. Måske lidt på repeat. Imens går jeg og summer over målsætningen på de 100 km. Den oprindelige målsætning fra efteråret 2023 var 50 km, men den er hævet til 100 km – men mens jeg pakker opstår der drømme om både 125 og 150. Jeg laver excel-ark med flere distancer, men vælger at tage dem med på 125 og 150 – med tanke om, at så er der ”lidt i banken” hvis jeg kan følge dem de første timer.
Selvfølgelig virker det overkommeligt, når man kigger på papiret, men jeg aner en usikkerhed omkring det, da jeg ved mine knæ har tendens til at strejke på et tidspunkt.
Men de første 3 timer i begge planer laves ens, og så må jeg tage den derfra.
Jeg er spændt. Klar. Men der er også en lille frygt i baghovedet, da jeg har sagt det vidt og bredt, at målet er de 100 km – sku træls at dejse om efter 40 kilometer 😐
Ankomst til Sæby og Hedebo Strandcamping
I Sæby får jeg købt et par briller på Apoteket og derfra går vi op for at hente startnumrene på pladsen. Børnene er eldevilde gennem en smuk by-park – de udbryder: ”det dufter som i 1980’erne her”, selvom Magnus er fra 2011 og Frida 2014 😆
Men det er virkelig også en smuk gåtur ved en å og gennem en park over på pladsen, hvor folk så småt er i gang med at opstille telte og der er en lav summen af anspændthed over løbets snarlige kommen.
På Hedebo Strandcamping bliver vi og vores venner simpelthen opgraderet gratis til deres luksus-hytter, da de har været i gang med at male de oprindeligt bestilte hytter og igen går ungerne i selvsving over hvor fedt det er. Ved ankomst til selve hytterne stikker det helt af – de er ellevilde og ringer begge til deres venner som er på vej herop.
Hvid spaghetti og Sussi’s hjemmelavede kødsovs til aftensmad, selvom det ifølge Ronni nok havde været bedre med kylling aftenen før. Men det smager alle og vi får kørt ret meget i tanken. Herefter hygger de 5 børn og efter deres sengetid får vi voksne en halv øl og et spil Azul – som Tine SELVFØLGELIG igen igen vinder trods jeg stod godt efter de første runder.
Sussi får grineflip, før vi hopper til køjs omkring 00:15. Tankerne om den halve Carlsberg summer i hovedet – var det dumt osv.
1. juni – Så er det snart
Natten er urolig. Vi havde glemt sengetøj, sengen var hård, puderne for store, rummet for varmt, og hunden vågner selvfølgelig klokken lidt i lort.
Klokken er 8 – jeg forsøger at sove mere, men telefonen trækker – venner, familie og en masse DR-løbeklubkammerater skriver pøj pøj og min krop sitrer, så jeg kan lige så godt stå op.
God morgenmad med vennerne, lyse rundstykker, kaffe og juice.
Ungerne får lov at blande noget slik og Frida udbryder: ”YES, de har handsker til den gode hånd” 😂
Jeg er træt, 6 timers søvn, men pga den sidste uges få km, siger uret alligevel 85 i parathed til træning.
NOTE: Til fremtidige løb, bør jeg sove uden ur, da det stresser mig max ikke at have sovet mere. Body-batteriet er lavt – på omkring 45 – men hvad dælen er der at gøre, når man står her? Ikke en radise, og så er det dumt at sove med det dagen før. For nu handler det mere om den bagvedliggende træning og forberedelsen før dagen.
Kroppen sitrer max. Jeg er edderspændt, selvom jeg forsøger at slappe lidt af de sidste timer. Ånd ind – ånd ud.
24 Timer Ved Havet 2024 – start
Ronni og familien hopper afsted et par timer før startskuddet, mens jeg venter til sidste øjeblik med at køre afsted. Vi når pladsen som der er få minutter til start, og det ender faktisk med Frida og jeg bliver væk fra Sussi og Magnus, så da startskuddet lyder, afventer jeg før startstregen sammen med Frida for at se, om vi kan spotte Sussi.
Det går heldigvis, og hun løber med dem rundt.
Lettere irritabel over den lidt for stressende optakt i de sidste minutter og det at starte som en af de allerbagerste sætter sig i psyken de første 1000 meter – men herefter giver jeg slip. Folk er glade, solen skinner, det er varmt og jeg mærker allerede stemningen, der er virkelig god.
Jeg løber godt, benene mærker ikke til de sædvanlige spændinger i især venstre baglår og ruten er flot, når man runder den første kilometer, hvorefter man løber knap en km ved strandkanten. Brisen er behagelig, men ikke for alvor kølende, så varmen sætter allerede sit aftryk på dagen.
De første runder forsøger jeg virkelig ikke at forcere – for ultraløb handler ikke om speed, men om udholdenhed, så meget har jeg da lært gennem forberedelsen. Jeg løber dog godt og må hurtigt konstatere, at jeg har for meget fart i benene, hvorfor jeg begynder at holde en del pauser mellem runderne, så jeg får tanket godt op med energi og lidt skygge i det store telt, hvor vi har ting og sager stående de næste 24 timer.
10-kilometer-krise
Jeg runder de første 10 km i løbet af den anden time, og her kommer en uventet og meget hård krise. Nok mest psykisk, men bentøjet gør ondt, og tvivlen kommer dundrende – for hvad fanden laver jeg her? Det bliver jo pinligt, når jeg må gå ud efter 35 km og det bliver en slem skuffelse at må skrive til løbevennerne, at jeg ikke kunne klare strabadserne.
Varmen er stigende, men jeg formår dog at hydrere godt, selvom jeg også tvivler på jeg har trænet nok, da varmen er kommet indenfor de sidste uger.
Jeg tager en salt-pille og saftevand i teltet og forsøger med en mental pause i skrædderstilling og med dyb fokus på åndedrættet. Men det er svært, for adrenalinen pumper og jeg må ud igen.
Heldigvis kommer jeg hurtig ind i løbsstemningen igen – det er simpelthen umuligt at være nede her, da alle er glade og hilser på hinanden. Jeg møder Michael fra Skanderborg Løbeklub på en af runderne, hvor jeg får noget tiltrængt støtte af en erfaren herre.
Lige hvad der skulle til og troen på projektet indfinder sig igen i løbet af få kilometer.
Hvad har jeg gang i?
Efter 10-kilometers-krisen har jeg en del km, hvor det kører ret godt. Jeg nyder naturen og de andre løbere / gående. Holder godt gang i indtag af salg, elektrolytter og saftevand.
Der er til tider for lidt slik i depotet, hvilket ikke er optimalt, men modsat andre tidspunkter i mit liv, formår jeg at fokusere på de ting, der fungerer og de skønne oplevelser, der bare vælter ind på kontoen. Varmen er stigende og omkring 4 timer inde i løbet efter 28 km, har jeg slået min tidligere rekord for antal km på en enkelt løbetur (27) – mine ben er efterhånden ømme, men psyken er i top.
Jeg holder stadig fast i ret mange pauser, hvor jeg masserer mine ben, får stængerne opad eller blot sidder i lotus-stilling og får lidt tanke-pause.
Jeg bliver her på et tidspunkt også i bogstaveligste forstand taget med bukserne nede, mens jeg står bag teltet med hånden dybt begravet for at smøre med Vaseling 😆 Men for dælen, hvor gør det nas med dybe sår mellem lårene og længere oppe. Mine brystvorter gør også utroligt ondt, indtil jeg får fat i noget køkkenrulle, der lige kan suge sveden, så jeg kan få sat plaster og tape på.
Note: Vaseline og brystplaster FØR løb næste gang.
Lidt før 18 indfinder krise nummer 2 sig dog. Jeg kan se, at jeg ikke engang når et marathon inden kl 18, og det rammer mig psykisk, at mit reelle første marathon dermed vil ende med en tid på 6 timer plus plus. Jeg er klar over, at jeg er gået strategisk til løbet, men det er alligevel hårdt at erkende, at tiden for marathon ender på 6:36:44.
Det gør ondt i kroppen efterhånden, men samtidig er jeg klar over, at det er dumt at jeg overhovedet har haft som mål at runde de magiske 42,195 kilometer før kl 18. For det er jo ikke et marathon-løb, jeg har omkring 18 timer endnu.
50 km – YaY, nu kører det
Efter krisen omkring marathon-distancen, går det overraskende godt igen. Så kilometerne mellem 42 og 50 bliver spist ret hurtigt, selvom jeg ikke kan få ret meget af aftensmaden ned – lys pasta med kødsovs, der egentlig smager super.
Min mave gør ondt, så snart jeg spiser nogle bidder, og jeg må opgive ret hurtigt. Det er nok en af de ting, jeg ikke har trænet, må jeg erkende – så jeg snupper en toast-sandwich med noget kyllingefyld i i stedet, som får lov at ligge nogle timer på bordet (mere følger senere…).
Benene gør ondt stadig, og jeg er nede og ligge ved hver pause for at få dem opad – har en fornemmelse af, at de er fyldt med væske og forsøger derfor at dræne dem på en måde med opadgående massage fra fødder til lår osv. Får smurt en del løbe-creme på også og skiftet tape rundt om et par tæer. Kroppen er mærket – men jeg har det fedt her i starten af aftenen.
Omkring kl 23 kommer Tine og Sussi, og Sussi er så sej at løbe / gå med i 6 km – skønt med noget sammenhold. Vi går den første runde, mixer den næste og får kæmpet en hel løberunde ind til sidst. Hvor er det bare fedt at være afsted sammen. Vi siger nærmest i munden på hinanden, at vi er så glade for at være kommet i gang igen.
Aftenen er smuk, solen gået ned, men stadig med lys i horisonten så natten aldrig bliver kulsort. Vinden har lagt sig, og temperaturen er behagelig uden at være helt kølig. Specielt langs vandet er der stadig en god varme.
Tine tager blandt andet billedet øverst og videoen nederst på siden her. Sikke et smukt skue.
Smuk nat, konkurrencegen og ny krise
Jeg runder 70 km omkring kl 1, og får her spist min ret så gamle sandwich med kyllingefyld. Sikke en smag – kan godt være det er vold-forarbejdet kød, og der ikke er et gram grønt i, men det lyse toastbrød og smagfuld fyld gør godt. Giver lige energi til et par runder.
Efterhånden går jeg ret meget – benene gør ondt og indimellem har jeg ondt i ryg og især venstre baglår giver igen lyd fra sig.
Men – jeg har oplevet, at jeg cykler lidt frem og tilbage i placeringerne. Ligger og blander mig i top 5 med to kvinder lige foran mig. Har ikke opdaget, hvem de er – men kan se på deres kilometerantal og tider, at de må følges, så jeg render og spotter løs. Til sidst finder jeg ud af, hvem de er og får hilst på kombattanterne.
Vi hygger lidt med gå / løb, hvor vi skiftes til at stikke af fra hinanden og hale ind. Men de er fortsat en runde foran.
Jeg får dog en krise omkring de 80 kilometer, hvor det virkelig begynder at blive hårdt. Men solsorten står op omkring kl 3, og hvor er det bare fantastisk at løbe til fuglekvidder, en smuk nattehimmel hvor halvmånen løfter sin sabel – som en lysende hængende lanterne. Jeg går meget nu, men forsøger at banke lidt løb ind. Især når jeg overhales af Emil Krog Ingerslev, der bare jerner kilometer i benene. Han er fantastisk, for han har overskud til at heppe på mig, hver eneste gang han kommer forbi – det giver et boost hver gang, og jeg forsøger det bedste jeg kan at levere nogle km’s løb, når han har været forbi.
Jeg kæmper med at hale det sidste ind på kvinderne, og trods en del gårunder, sker det alligevel sidst på natten – jeg overhaler dem, selvom jeg ikke umiddelbart synes jeg har set dem på ruten.
Det giver fornyet energi, og jeg formår at få banket en løberunde ind. Og pludselig er jeg foran med en runde.
Bentøjet er max presset, og jeg må hurtig retur i gåtempo. Jeg holder også meget pause efterhånden, hvor jeg forsøger at massere mine ben og få lidt væske væk fra dem.
Til min store skræk viser de to konkurrenter sig hurtigt igen, de har simpelthen fået sovet 20 minutter, og de ser voldskarpe ud efter søvnen. Jeg må hurtigt erkende, at jeg simpelthen har brugt for mange kræfter omkring min 80-km krise samt forsøget på at indhente dem. Eller at jeg slet og ret nærmer mig min max-kapacitet.
Omkring kl 7, ringer jeg til Sussi og får hende til at komme og vurdere mig. Hun er ikke i tvivl og hende og børnene får mig til at indse, at der ikke er meget mere for mig at komme efter. Så jeg tager med hjem i hytten.
Afslutning af løbet – en danmarksmester og verdensmester på samme dag
Jeg får måske blundet en halv time i hytten, men Simba vil gerne kæles med, og min krop gør utrolig nas. Så står op og spiser morgenmad med vennerne, ungerne og Sussi. Nøj det er godt, og mine tanker bløder lidt op omkring resultatet. Der var simpelthen ikke mere at skyde med. 102 km ca på 19,5 timer blev det til. Et stort skridt fra mine tidligere max 27 km.
Vi tager på pladsen igen ved 11-tiden og jeg kan ikke dy mig for at tage et par runder.
Mest i gå-tempo, men da klokken er næsten 12, hører jeg en råbe, at der er 30 sekunder tilbage, og ingen andre end Emil kommer løbende bag mig. Så jeg sætter i hvad der for mig på dette tidspunkt er spurt, og jeg formår lige akkurat at “løbe” nogle få ekstra meter, så jeg slutter de 24 timer af på akkurat samme sted som vores nye Danmarksmester.
267 km har han klokket hjem i løbet af 24 timer. Fuldstændig fantastisk præstation, og jeg får lov at tage et selfie af os.
En fan er født i mig. Og stort tillykke.
Og som om en kæmpe præstation ikke er nok, vælter det ind med nyheder om Stine Rex, der har slået verdensrekord på 48 timer for kvinder, så både hende og det danske ultralandshold er verdensmestre i diciplinen. Sikke nogle døgn for løbesporten i Danmark. Stort tillykke til alle – jeg glæder mig max til at blive endnu mere ultraløber, da 24 Timer Ved Havet har tændt noget i mig – det er virkelig fedt med et stort strategisk aspekt af løb også modsat korte ruter, hvor tiden betyder alt.
Se Tines video fra natten herunder. Jeg er helt sikkert at finde i 2025 på startstregen til 24 Timer Ved Havet 2025!
