CO2 Puljen: ESG-agendaen kører på sit højeste, og nu har I tilmed mulighed for at få støttekroner til at få dokumenteret din virksomheds co2 aftryk.
CO2 Puljen og Vejen til Net Zero: Klarhed, Ikke Kompromiser
I en verden, hvor klimakrise og krige har sendt energipriserne på himmelflugt, bliver ambitionerne om net zero (netto nul) CO2-udledning endnu vigtigere.
Mange virksomheder er godt i gang, men det er afgørende, at vi ikke drukner i 10-års-planer og uforpligtende strategier.
Vi har ikke tid til at lade handling gå i stå, mens vi diskuterer teknologier og langsigtede løsninger.
Det handler ikke om at vælge mellem solceller, vindmøller eller atomkraft. De har hver deres styrker, og vi skal bruge dem i kombination for at få det bedste resultat.
Ren kul- og olieforbrug er ikke en mulighed efter min mening, og der er ingen plads til populistiske løsninger – klimaet har brug for reel handling, nu.
CO2 Puljen: Effektive Løsninger Uden Så Meget Pis
Når det kommer til CO2-reduktion, er der ikke tid til bureaukrati og unødvendig kompleksitet. Jeg hjælper virksomheder med at navigere CO2 Puljen og finde den bedste løsning – uden at spilde tid på unødvendige mellemled eller komplicerede processer.
Gennem min rådgivning sikrer jeg, at din virksomhed gennem tilskud, opnår reelle resultater på CO2-reduktionen, så luften får en håndsrækning.
Når det handler om CO2 Puljen handler det nemlig for mig om at komme hurtigt videre – uden så meget pis. Ved hjælp til at få dokumenteret din virksomheds co2 aftryk, er det muligt at skabe forandring.
Jeg sørger for, at din virksomhed kommer på den grønne bølge med mindst muligt bøvl, så du kan fokusere på forretningen.
Få min rådgivning om CO2 Puljen
- Få hjælp til at beregne CO2-udledning
- Lær selv at opdatere beregningerne
- Så I kan gøre en reel forskel
GHG-protokollen og Virksomheders Ansvar
Først og fremmest skal vi bruge GHG-protokollen til at kortlægge og reducere vores udledninger – både Scope 1, 2 og 3.
At have en baseline for udledning i den enkelte virksomhed er en god start, men den virkelige udfordring ligger i handling. Vi må ikke lade os forføre af faldende udledningstal fra fx elmarkedet, hvis de blot skjuler, at vores udledninger er flyttet udenlands.
Klimaet er ligeglad med, hvor CO2’en kommer fra.
Atomkraft – En Del af Løsningen?!
Debatten om energi bør ikke handle om for eller imod atomkraft, men om hvordan vi kan sikre stabil produktion.
Sol og vind er fantastiske ressourcer, men de leverer ikke baseload – altså stabil strøm 24 timer i døgnet – og vi har brug for en stor del strøm alle døgnets timer.
Atomkraft har gjort store fremskridt de sidste årtier, og det er på tide, vi tør tage debatten om dens rolle i fremtidens energimix.
CO2-målinger og Indeklima
CO2-målinger er ikke kun noget man som virksomhed kan beregne for den samlede udledning og for klimaets skyld – de kan også være afgørende for et sundt indeklima.
Måleenheder som ICMeter og Birdie (tidligere Canairi) gør det nemt at overvåge luftkvaliteten og sikre et godt miljø, både på kontoret og i hjemmet. At have kontrol over indeklimaet er ikke bare et spørgsmål om komfort, men også om trivsel og produktivitet.
PPA – Power Purchase Agreements med Forsigtighed
Power Purchase Agreements (PPA) bliver ofte præsenteret som den oplagte vej til grøn strøm for virksomheder.
Men disse nyere langvarige kontrakter binder virksomheder til specifikke vedvarende energikilder, som fx solcelleparker.
Det lyder måske godt på papiret, men det kræver, at virksomheden er 100% bevidst om, hvad det indebærer. Og i øvrigt får fulgt op på performance heraf.
Risikoen for kannibalisering mellem solparker, hvor produktionen overstiger efterspørgslen, kan betyde, at prisen på strøm bliver negativ – og det er en reel trussel for økonomien i disse aftaler.
Tilbagesalg af ubrugt solcellestrøm i forbindelse med en PPA gives ofte ikke meget fokus, når sælgere af disse lange aftaler forsøger at binde mindre virksomheder til en lang aftale. Reelt risikerer virksomheder store ekstraomkostninger på den baggrund.
Kannibalisering i Solparker
Solenergi er billig at producere, men med flere solcelleanlæg risikerer vi, at udbuddet overstiger efterspørgslen i de timer, hvor solen skinner mest.
Dette presser elpriserne ned – nogle gange endda til negative niveauer.
Hvis vi fortsætter med at opsætte solcelleparker uden at tage højde for denne dynamik, kan det blive økonomisk usundt for både investorer og aftagere.
Den Grønne Omstilling Kræver Bæredygtige Aftaler
For virksomheder, der ønsker at støtte den grønne omstilling, er det vigtigt at forstå de langsigtede konsekvenser af deres valg.
At binde sig til en PPA kan lyde som det rigtige valg, men hvis det ikke er bæredygtigt økonomisk, kan det ende med at skade både virksomheden og klimaet.
At opnå netto nul CO2-udledning er en kompleks opgave, der kræver ansvarlige beslutninger og et klart blik på de langsigtede konsekvenser.
Vi skal sikre, at den grønne omstilling gavner både miljøet og virksomhederne – ellers risikerer vi at tabe på begge fronter.