Elnet

0 i kapacitetsbetaling til energieffektivitet

Den amerikanske Federal Energy Regulatory Commission (FERC) har godkendt at fjerne kapacitetsbetalinger til Energy Efficiency Resources (EER) i PJM, som er den største regionale transmissionsorganisation (RTO) i USA. Denne beslutning har været genstand for megen debat og analyseres grundigt af Meredith Angwin i hendes artikel på The Electric Grandma.

Hovedpunkter fra Angwin’s artikel

Angwin beskriver, at kapacitetsbetalinger til EER er blevet kritiseret for at være ineffektive og svære at dokumentere. Traditionelt set har disse betalinger været givet til projekter, der reducerer energibehovet, som f.eks. installation af LED-lys, forbedret isolering og energieffektive apparater.

Noget der minder om energispareordningen, der tidligere er set i Danmark.

Angwin fremhæver dog, at kapacitetsbetalinger oprindeligt er designet til at kompensere for aktiver, der er en del af den tilgængelige elkapacitet.

EER har ofte ikke været medregnet som en direkte del af den forsynede kapacitet og er svær at verificere.

Effektivitet og måleproblemer

Et centralt kritikpunkt er, at EER er svære at måle præcist. Hvor Demand Response (DR) kan observeres som en konkret reduktion i energiforbrug, er EER baseret på antagelser om, hvad energiforbruget ville have været uden de installerede energieffektiviseringsløsninger.

PJM’s Independent Market Monitor har rejst bekymringer over, at nogle EER-sælgere ikke kan dokumentere, hvor deres løsninger er installeret, eller om disse faktisk har en effekt på energibehovet.

I en klage fra maj 2024 påpeger overvågningsinstansen, at nogle sælgere kun indsamler salgsdata fra f.eks. detailforhandlere og derefter ansøger om kapacitetsbetalinger uden at have kontrol over de faktiske energibesparelser.

Har I styr på energiaftalerne?

  • Få en elhandler på holdet
  • Få overblik over jeres elforbrug
  • Skab grøn omstilling uden greenwashing
Spar på energien

Betalingsstruktur og konsekvenser

PJM’s beslutning om at afskaffe kapacitetsbetalinger til EER er baseret på, at forbrugerne vil drage fordel af lavere kapacitetsomkostninger, uden at det påvirker den samlede ressourceadækvathed.

I 2024-2025 betalte PJM omkring $120 millioner i kapacitetsbetalinger til EER, hvilket er en relativt lille del af de samlede kapacitetsomkostninger på $14 milliarder. Angwin påpeger dog, at selv mindre beløb som disse kan være kontroversielle, hvis de ikke er tilstrækkeligt berettigede.

Afslutning og perspektiv

Angwin er tilfreds med beslutningen om at afskaffe disse betalinger. Hun fremhæver, at reel energieffektivitet bør kunne stå alene som en fordel for forbrugeren gennem lavere energiregninger, uden yderligere betalinger fra regeringen eller energimarkederne.

LÆS OGSÅ  PPA-guide: Hvordan performer aftalen i 2024?

Mens støtte til energieffektivitet kan være vigtig for sårbare grupper, er de kapacitetsbetalinger, som PJM hidtil har udbetalt, ifølge Angwin ofte gået til virksomheder og aktører uden klart målbare resultater.

Angwin slutter med at understrege vigtigheden af at adskille tiltag, der føles godt, fra dem, der rent faktisk gør en målbar forskel i energisektoren.

Hun stiller spørgsmålstegn ved, om kapacitetsbetalinger for EER reelt har haft en effekt på energibesparelserne og konkluderer, at afskaffelsen er et skridt i den rigtige retning for bedre kontrol og forbrugerværdi.

Perspektivering til Danmark og EU

Hvis en lignende model blev indført i Danmark og EU, kunne der opstå en række konsekvenser. For det første ville fjernelsen af kapacitetsbetalinger til EER potentielt kunne reducere de samlede energipriser for forbrugerne, da kapacitetsomkostningerne ville blive sænket.

Det ville kunne styrke konkurrenceevnen og sikre mere retfærdige energimarkeder.

Dog kunne det samtidig udfordre eksisterende energieffektivitetsprojekter og de virksomheder, der har baseret deres forretningsmodeller på sådanne betalinger.

Derudover ville en ændring i betalingsstrukturen kunne skabe debat om, hvorvidt energieffektivitet fortsat vil blive tilstrækkeligt incentiviseret. I EU, hvor bæredygtighed og reduktion af CO2-udledninger står højt på dagsordenen, kunne der opstå bekymringer om, hvorvidt en reduktion i støtten til energieffektivitet vil påvirke den grønne omstilling negativt.

Implementeringen af en model uden kapacitetsbetalinger kunne derfor kræve en omhyggelig vurdering af alternative støtteordninger, som stadig fremmer energieffektive løsninger, men uden de samme administrative og verificeringsmæssige udfordringer, som kapacitetsbetalinger har medført i PJM.

En anden vigtig konsekvens ved at fjerne kapacitetsbetalinger kan være, hvordan det vil påvirke profitten hos energihandlende selskaber, der udelukkende opererer for at tjene penge på fluktuerende elpriser.

LÆS OGSÅ  Elprisen juli 2024 – ENERGIMÆGLER ApS

Disse selskaber kan opleve en forringelse af deres marginer, da markedet potentielt bliver mindre afhængigt af komplekse betalingsstrukturer og mere fokuseret på reelle energiforbrug og produktion.

Uden kapacitetsbetalinger til EER kan der være færre muligheder for at spekulere i kapacitetsbetalinger og indirekte støtteordninger, hvilket kan skubbe energimarkederne mod mere gennemsigtige og konkurrenceprægede metoder ift. at tjene penge.

Smart meeters kunne benyttes

Brugen af smart meters (intelligente målere) i Danmark og EU kan spille en central rolle i at forbedre kontrollen og verificeringen af energieffektivitetstiltag. Smart meters giver realtidsdata om energiforbrug, hvilket gør det lettere at dokumentere og måle de faktiske besparelser, der opnås gennem forskellige energieffektiviseringstiltag.

I modsætning til tidligere metoder, hvor energibesparelser ofte blev beregnet på baggrund af skøn og historiske data, giver smart meters mulighed for en mere præcis og detaljeret overvågning.

Hvis kapacitetsbetalinger eller andre incitamentsordninger skulle omstruktureres i Danmark og EU, kunne smart meters potentielt fungere som et værktøj til at sikre, at besparelserne er verificerbare og målbare.

Smart meters kan anvendes fremfor kapacitetsbetalinger

Dette ville kunne reducere risikoen for misbrug og øge gennemsigtigheden, da energibesparelser kunne spores direkte til forbrugereniveau. Samtidig kunne det bidrage til at sikre, at incitamenterne faktisk fører til målbare energibesparelser, hvilket ville styrke tilliden til systemet og dets effektivitet.

Kildehenvisninger

Artiklen er baseret på Meredith Angwins indlæg “Goodbye to Capacity Payments (for Energy Efficiency in PJM)” publiceret på The Electric Grandma den 10. november 2024, samt henvisninger til Robert Waltons analyse i Utility Dive og dokumenter fra PJM’s Independent Market Monitor.

Her bruges cookies.  Læs mere