Brint fra PtX (Power to X) som brændstof er ikke særlig effektivt, og måske netop derfor går Ørsted disse dage ind og lukker ned for prestige-projektet FlagshipONE.
Mads Nipper, CEO i Ørsted, siger at det ikke er fordi de ikke er dedikerede omkring brint – men læg mærke til bevæggrunden for at lukke projektet ned; nemlig at det ikke er rentabelt.
Og det går der længe før det bliver.
Sandheden bag brint som grønt brændsel
Dansk produktion af brint er blevet udråbt som fremtiden, men sandheden er, at det er et ineffektivt valg i kampen for en grønnere energiforsyning.
På trods af den politiske og økonomiske støtte, der er blevet pumpet ind i teknologien i form af test-anlæg mm, er der betydelige problemer med energiudnyttelsen, som ikke kan ignoreres.
Ineffektiviteten er uholdbar
Når man ser på hele kæden fra produktion af elektricitet til brugbar energi i form af grøn brint, er det tydeligt, at vi står overfor et enormt energitab.
For at producere brint gennem elektrolyse kræves der store mængder elektricitet.
Selve processen er ineffektiv, og energitabet er massivt selvom det måske nok kan hjælpe lidt på de negative elpriser, der ses indimellem i det danske elmarked.
Faktisk mister man op til 30-40% af den energi, man putter ind i processen, blot i selve elektrolyse-fasen.
Når brinten senere skal bruges til energiproduktion, tabes endnu en stor del af energien – alt i alt kan man stå tilbage med så lidt som 20-30% af den oprindelige energi.
Fakta: Energitab i brintproduktionen
- Elektrolyse: Op til 30-40% af energien går tabt under processen
- Brints anvendelse: Endnu et energitab på 30-40% ved brug af brinten i brændselsceller
- Samlet effektivitet: Kun 30% af den oprindelige energi er til rådighed til faktisk brug efter omdannelsen fra elektricitet til brint og tilbage til elektricitet eller varme
Dette gør brint til en uholdbar løsning i forhold til energieffektivitet i form af lagring og anvendelse af grøn energi.
Dette er en af de væsentligste grunde til, at vi bør genoverveje den tunge satsning på brint. Vi bør fokusere på løsninger, der er mere direkte og energieffektive, som fx batterilagring, som i langt højere grad udnytter energien uden så store tab.
Selvom der heller ikke er den store økonomi i mange af de store energi-projekter rundt omkring. Men her ses dog lovende muligheder i fx opvarmet sand og andre innovative løsninger.
Støtte og ressourcespild
Det er ikke kun ineffektiviteten, der er problematisk. Vi ser også en enorm mængde offentlige støttekroner hældt i brintprojekter, som måske aldrig vil blive økonomisk bæredygtige uden konstant støtte.
På EU-plan er der allerede kanaliseret milliarder af euro ind i PtX, infrastruktur og forskning. Mange af disse penge kunne have været brugt mere effektivt på andre, mere modne teknologier, som giver bedre afkast for den energi, der bliver investeret.
Der er tale om en markant ressourceallokering, der måske i sidste ende blot er et politisk prestigeprojekt, frem for en reel løsning på vores energiproblemer.
I en verden, hvor vi står over for akutte klimaproblemer, har vi simpelthen ikke råd til at spilde ressourcer på ineffektive løsninger.
Men det er svært at komme fri af de gratis penges kløer. For mange virksomheder rundt omkring bliver drevet rundt på en grobund af støttemidler fra os alle sammen.
Alternativerne
Hvis vi virkelig ønsker at reducere vores CO2-udledning og sikre en stabil og grøn energiforsyning, bør vi fokusere på mere direkte og energieffektive løsninger.
Batterilagring, forbedring af elnettet og direkte elektrificering af sektorer som transport og opvarmning, er mere energieffektive og har potentiale til at levere reelle, bæredygtige løsninger på vores energibehov.
Det er på tide at andre end mig sætter spørgsmålstegn ved Power to X som det grønne brændstof for fremtiden.
Effektiviteten taler sit tydelige sprog, og det er på tide at omdirigere vores fokus og ressourcer til løsninger, der virkelig kan gøre en forskel.
Samtidig bør vi måske også hver især overveje, om garderoben virkelig skal skiftes ud efter hver sæson og om det er muligt at renovere energieffektivt fremfor at bygge nyt.
Brint-korthuset vakler – Hvem bliver de næste?
Jeg tror der er mange brint-eventyr rundt omkring, der udelukkende holdes flydelse, fordi der fortsat pumpes milliarder af støttemidler i selskaberne.
Senest er Everfuel gået på børsen, men selskabet har ikke leveret en døjt på deres HY-synergy projekt og generelt tror jeg, vi er vidne til en oppustet ballon, der før eller siden vil springe for mange af disse offentligt finansierede selskaber.
(HY-synergy projektet blev igen igen udsat i selskabets Q1-24 rapportering: “HySynergy 1 start-up moved to second half 2024 due to failed commissioning tests of certain sub-systems provided by the
supplier postponing internal Everfuel and supplier software validation”. Kilde: Everfuel Q1-24 presentation)
Hvad er fordelene ved brint som brændstof?
1) Ren energi: Brint producerer kun vand som restprodukt, ingen forurenende emissioner
2) Uendelig forsyning: Brint kan produceres fra vand, som er en “uendelig” ressource
3) Alsidighed: Kan bruges i forskellige sektorer
4) Fleksibilitet: Brint kan lagres og transporteres som et brændstof
5) CO2-sænkning: Kan reducere CO2-udledning fra fossile brændsler
Hvad er ulemperne ved brint som brændstof?
1) Stort energitab ved produktion og brug
2) Kræver store mængder elektricitet
3) Kun mulig via. massiv offentlig støtte
4) Høje produktionsomkostninger
5) Begrænset infrastruktur
6) Sikkerhedsrisici
7) Kompleks lagring og distribution
8) Ineffektivt sammenlignet med alternativer