Danmark skal have to energiøer ifølge Klimaaftalen af 22. juni 2020 i hhv. Nordsøen og ved Bornholm.
Energiøer er specificeret som et grønt kraftcenter på havet, der forbinder havvindmølleparker, hvor netop disse havvindmølleparker bliver forbundet og derfra føres ud til forskellige prisområder eller lande.
Derudover er ambitionerne, at disse energiøer skal kunne huse strømlagringsanlæg samt kunne lagre brændstoffer – såsom brint, der vil kunne produceres af den vedvarende energi produceret på disse “kraftværker”.
I juni 2023 blev det imidlertidig besluttet, at grundlaget for energiøerne og andet, skulle gennem en grundigere analyse – se mere om dette hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Er din energistrategi klar til fremtiden?
- Prisoptimering – Få adgang til skarpe energipriser gennem mine forhandlinger og indsigt i markedet
- Risikostyring – Minimer risikoen for uvildige og skjulte risici
- Bæredygtighed – Grøn omstilling bør sikres uden at kompromittere din virksomheds økonomi og konkurrenceevne
Energistyrelsen skriver på deres hjemmeside:
Projektet er begyndelsen på en helt ny æra for produktion af energi fra havvind og bliver startskuddet til en gennemgribende omstilling og sammentænkning af det europæiske energisystem.
Øerne kommer som grønne kraftværker ude på havet til at spille en stor rolle i udfasningen af fossile energikilder og vil levere grøn forsyning til både danske og udenlandske elforbrugere.
De foreløbigt to energiøer bliver ét af Danmarkshistoriens største anlægsprojekt og vil cementere Danmarks position som foregangsland inden for grøn energi.
– Energistyrelsens hjemmeside, link
Der er altså fra centralt hold i Danmark stor tiltro til, at energiøerne skal blive det helt store næste eksporteventyr og vækstmotor for landet indenfor grøn strøm og generelt energiproduktion og PtX. Dog bør man have fokus på, at der tales kapacitet – og kapaciteten på havvind svinger voldsomt men ligger vel i spændet mellem 40-60%. Altså bliver outputtet fra 10 GW kapacitet omkring 5 GW produceret strøm.
Holder man de estimerede omkostninger på ca 210 mia. kroner (svarende til 5 Storebæltsbroer) op mod omkostningerne til et atomkraftværk på 15-25 mia. (link), kan det undre meget, at der ikke tænkes anderledes. De vil kunne tilbyde noget stabilt produktion, der kan lægges tættere på forbruget, ikke har brug for enormt lange søkabler og altså har en markant mindre omkostning.
Et atomkraftværk til, lad os sige 25 mia. kr, vil have en kapacitet på, lad os sige 1,2 GW. Dermed skal der bruges 4 atomkraftværker for samme produktion som energiøernes samlede output – der altså bliver omkring 5 GW.
I min hovedregning bliver det 210 mia. kroner for energiøen i Østersøen og energiøen i Nord-søen – overfor 5 x 25 = 125 mia. kroner.
Derudover er sol- og vindmøller væsentligt sværere at balancere og har større omkostninger til elnettet, da der skal meget kapacitet i disse også for at kunne håndtere alt mellem 10 og 0 GW i princippet på hele energiø-projektets kapacitet, der altså produceres, som vinden blæser.
Undskyld mig – men det regnestykke giver ingen mening. Energiøerne er et Utopia, der måske giver milliarder i indtægt til partnere på projektet og de konglomerater, der skal opstille øerne – men som samfund, er det at skyde sig selv i foden, for derefter at sætte ild til skoen.
Ovenstående er tilmed uden tanke for den verserende inflation, der har hærget de seneste år – selvfølgelig for både atomkraftværker og havvindmøller.
Vedvarende energi har brug for noget stabilitet
Der er brug for vedvarende energi. Der er brug for solenergi, hydroenergi og vindkraft – men der er så sandelig også brug for den mere stabile elproduktion til at udgøre basen under disse svingende energiformer.
Her er bedste bud atomkraftværker, der gennem de seneste årtier har udviklet sig markant siden 1950’erne, hvor udviklingen var i et vordende stadie.
Men politikere og andre ønsker ikke atomkraft – det tegner desværre bare til, at vi ikke kan få nok energi uden – og om lidt er det for sent, som den gode Kim Larsen sang.
Kort om energiøen i Nordsøen
Ifølge illustrationer fra både Energinet, Energistyrelsen og KEFM, bliver placeringen ca 80-100 km ud for Thorsminde i Vestjylland
Den er berammet til at stå færdig i senest 2033, hvor kapaciteten skal være mindst 3 GW.
Senest i 2040 skal kapaciteten være steget til 10 GW.
Forbindelser fra energiøen skal gå til Jyllands vestkyst samt potentielle andre lande (kan fx være England, Tyskland, Holland, Frankrig, Norge Belgien etc.)
Kort om energiøen i Østersøen ved Bornholm
Ifølge illustrationer fra både Energinet, Energistyrelsen og KEFM, bliver placeringen ca 15 km ud for Rønne.
Den skal have en kapacitet på 3 GW, når den står færdig.
Energiøen ved Bornholm skal forbindes via elkabel til Bornholm, Sjælland og Tyskland samt potentiel andre europæiske lande i fremtiden.
